Holdbeskrivelse
Find den træning, der passer til dig, din krop og det, du gerne vil have ud af den.
Find den træning, der passer til dig, din krop og det, du gerne vil have ud af den.
Hos os kan du vælge mellem Pilates på reformer og måtte samt forskellige former for yoga. Holdene er forskellige, men fælles for dem er, at vi arbejder med kroppen med nærvær, kvalitet og respekt for det sted, du starter.
Du behøver ikke vide på forhånd, hvad der er det rigtige for dig.
Måske har du lyst til at blive stærkere. Måske savner du mere bevægelighed og færre spændinger. Eller måske trænger du ganske enkelt til en time, hvor du kan komme ud af hovedet og ned i kroppen.
Vælg det hold, der tiltaler dig mest. Du er velkommen, også hvis du er ny, stiv, utrænet eller ikke har dyrket Pilates eller yoga før. Vi guider dig undervejs.
Og du behøver ikke holde dig til én træningsform. Mange har glæde af at kombinere eksempelvis reformer og yoga eller matwork og reformer, så kroppen får forskellige former for bevægelse og belastning.
Styrke, smidighed og en krop, der arbejder bedre sammen.
På reformeren træner du hele kroppen ved hjælp af den glidende vogn, fjedre og stropper. Modstanden kan tilpasses, så øvelserne både kan støtte og udfordre dig – alt efter hvor du er.
Du arbejder med styrke, stabilitet, balance og bevægelighed, og du vil opleve, at selv små, kontrollerede bevægelser kan gøre en stor forskel.
Du behøver ikke have prøvet reformer før. Vi guider dig undervejs, så du kan koncentrere dig om din krop og din træning.
Rolig træning. Mere styrke, bevægelighed og kontakt til kroppen.
Pilates matwork foregår på måtte og består af målrettede øvelser i et roligt og kontrolleret tempo. Vi arbejder med styrke, stabilitet og smidighed og bruger åndedrættet aktivt gennem træningen.
Det ser måske ikke voldsomt ud udefra – men kroppen arbejder. Du træner både de store muskler og de mindre stabiliserende muskler, som hjælper kroppen med at bevæge sig godt i hverdagen.
En time, hvor du både får trænet kroppen og skruet lidt ned for tempoet i hovedet.
En tryg introduktion til yoga – helt fra begyndelsen.
Dette hold er til dig, der er nysgerrig på yoga, men måske tænker:
Er jeg smidig nok? Kan jeg finde ud af det? Og hvad gør de andre?
Her tager vi det stille og roligt. Du bliver introduceret til grundlæggende yogastillinger, bevægelser og åndedræt, og der er tid til at lære kroppen og øvelserne at kende.
Du skal ikke kunne noget på forhånd – og du behøver bestemt ikke kunne nå dine tæer. Kom, som du er. Så guider vi dig derfra.
Ro, smidighed og tid til at give kroppen efter.
I Yin Yoga skruer vi helt ned for tempoet. De fleste stillinger er siddende eller liggende, og vi bliver typisk i dem i 3–5 minutter. De rolige, længere stræk arbejder med smidighed og bindevæv og giver tid til at mærke de områder, der føles stramme og stive.
Yin kræver kun lidt fysisk styrke og er et dejligt supplement til Pilates og anden træning, når kroppen har brug for mere bevægelighed og ro.
Påklædning: Tag gerne flere lag tøj på – kroppen kan hurtigt blive køligere, når tempoet er roligt.
Når du gerne vil mærke kroppen arbejde – og samtidig have yogaens ro med dig.
Hatha Flow er en aktiv yogatime, hvor stillingerne bindes sammen i små flows og sekvenser. Vi arbejder blandt andet med solhilsener, stående stillinger, balance og styrke, så du både får varme i kroppen og måske lidt sved på panden.
Mod slutningen sænker vi tempoet med siddende og liggende stræk, så kroppen får mulighed for at falde til ro igen.
Et godt valg, når du har lyst til yoga med lidt mere bevægelse og energi.
Først bevægelse og styrke. Derefter ro, stræk og tid til at give slip.
Hatha & Yin kombinerer to forskellige måder at arbejde med kroppen på. Vi begynder med den mere aktive del, hvor vi arbejder med styrke, bevægelighed og forskellige yogastillinger.
Derefter skruer vi tempoet ned og bevæger os over i Yin. Her er stillingerne primært siddende eller liggende, og vi bliver typisk i dem i 3–5 minutter ad gangen.
Du får dermed både den aktive yogas bevægelse og Yin-yogaens langsommelighed samlet i én time.
Bevar styrken, bevægeligheden og glæden ved at bruge din krop.
Senior har ingen alder hos os. Seniorholdene er til dig, der ønsker træning i et roligt tempo med god tid til øvelserne og plads til at tage udgangspunkt i den krop, du har.
Du behøver ikke have trænet før – og du skal hverken være særlig stærk eller smidig. Du skal blot have lyst til at bevæge dig, bevare din styrke og smidighed og gøre noget godt for din krop.
Vælg mellem Senior Pilates matwork og Senior Yoga – eller prøv dig frem og mærk, hvad der passer bedst til dig.
Bevar styrken, smidigheden og glæden ved at kunne bruge din krop.
Senior Pilates matwork foregår på måtte i et roligt tempo, hvor der er god tid til øvelserne. Vi arbejder med styrke, balance, bevægelighed og stabilitet – med udgangspunkt i den krop, du kommer med.
Du behøver hverken være smidig eller vant til at træne. Vi tilpasser og guider undervejs, så du kan være med på dit niveau.
Målet er ikke at kunne mest muligt. Det er at holde kroppen stærk, bevægelig og godt fungerende – også i hverdagen.
Yoga med ro, nærvær og plads til den krop, du har i dag.
Senior Yoga er for dig, der gerne vil bevare eller forbedre din bevægelighed, balance og styrke gennem yoga i et roligt tempo.
Vi arbejder med kroppen uden hastværk og med mulighed for at tilpasse øvelserne undervejs. Du behøver ikke være smidig eller have erfaring med yoga for at være med.
Det vigtigste er ikke, hvordan en stilling ser ud.
Det er, at bevægelsen giver mening for din krop – og at du går fra timen med følelsen af at have gjort noget godt for den.
Er du i tvivl om, hvad der passer dig bedst?
Fortæl lidt om dig, din krop og hvad du gerne vil have ud af din træning – så hjælper vi dig med at finde et godt sted at starte.